Swissmade Copenhagen

Archive
Privat

should I work for free
Har du en unik kompetence og er dygtig til det du laver, er jeg sikker på at, du ligesom mig, ofte bliver spurgt om ikke du lige har tid til at hjælpe en ven/bekendt eller et familiemedlem – gratis, selvfølgelig?.

Jeg har personligt bøvlet med denne problemstilling op til flere gange, og tænker måske ikke altid mit “Ja” helt igennem, eller konsekvenserne heraf. Mange gange er det jo sådan at dine betalende kunder kommer i første række, og at du derfor bliver nød til at skubbe vennetjenesterne frem i tiden, med fare for at “skuffe” dine kammerat eller mor, for den sags skyld.

Nu er der imidlertid kommet et vidunderligt værktøj, der kan hjælpe med at tage beslutningen for dig – skal du hjælpe, eller ej. shouldiworkforfree.com indeholder et simpelt opbygget skema, hvor du bevæger dig fra midten og svarer Ja/Nej til spørgsmålene. Og så får du svaret på dit dilemma. Tada!

Læs artikel

LEARK arkitektlamper og møbeldesign
Min skønne ven Lasse er arkitekt. Han har sit eget lille firma – LE ARK. LE ARK laver møbeldesign. Bl.a. lamper og beholdere.

“LE ARK er en mindre arkitekt tegnestue, hvor vi bestræber os på at udvikle ny og spændende arkitektur og design med udgangspunkt i bæredygtige designprincipper.”

Besøg Lasse og LE ARK her.

Læs artikel

Raul Midón spiller i København 9. juli under Copenhagen Jazz Festival
Jeg har købt mine første billetter til Copenhagen Jazz Festival 2011. Og jeg glæder mig helt vildt. Jeg får nemlig muligheden for at se og høre en af verdens mest musikalske mennesker LIVE. Raul Midón hedder manden. Han er en forrygende sanger og guitarist. Han synger Soul og Rythm’n'Blues, og så er han tilmed blind som en dør, ligesom en hvis anden afro-amerikansk supermusiker.

Koncerten løber af stablen 9. juli i Kulturhuset på Islands Brygge. Der vil være masser af hygge, grill, super musik og undertegnede. Det bliver sgu fedt!

Se Monsieur Midón fyre den af hos Letterman her. Eller her på TED.

Læs artikel

Min yndlings forfatter
Med en effektiv læsetid på ca. tre timer, kan man godt argumentere for at den er lidt tynd. Ikke desto mindre er det tre timer, hvor underholdningsbarometeret tangerer det mørkerøde felt hele tiden. Det skal lige siges, at jeg læser langsomt.

Erlend Loes nyeste bog “Stille dage i Mixing Part” er den mest underholdende bog jeg har læst siden “Volvo Lastvagnar” af selvsamme Loe.

Historien drejer sig om Telemann (Ja, Telemann), hans kone Nina og deres tre børn, der er taget på ferie i sydtyske Garmisch Partenkirchen, mest kendt fra nytårshop på DR1, 1. januar. Telemann hader Tyskland. Nina elsker Tyskland. Telemann elsker teater, og bruger det meste af hans dag på at tænke på dette. Det er i hvert fald hvad han lader familien forstå. Han har nemlig en anden, hemmelig, kærlighed: Nigella Lawson, TV-kokken med de forførende runde former, og de knald-røde læber. Dette faktum, skal jeg afsløre, skaber en hel del ballade, og gør den i forvejen spøjse fortælling, hylende morsom, da Telemann ikke rigtig kan finde ud af at skille sine to passioner fra hinanden. Telemann elsker teater. Telemann elsker Nigella. Teater = Nigella?.

Min anbefaling lyder. Køb “Stille dage i Mixing Part” lige her (kun kr. 79,95), og bliv underholdt i tre timer. Hvor ville jeg dog bare ønske at den var lidt længere…

Læs artikel