Krogs Fiskerestaurant

Københavner koryfæet Krogs Fiskerestaurant har fået nye ejere og nye kokke. Efter mange år med nedadgående omsætning og kvalitet, er der endelig kommet nye kræfter til, der vil hæve denne gamle og charmerende restaurant op til fortidens storhed, med tvists fra det nye nordiske køkken, og et sprøjt modernitet – selvfølgelig.
I forbindelse med ejerskiftet, blev jeg spurgt om ikke jeg ville hjælpe til med at “stramme op” på den visuelle front. Jeg har afpudset det gamle logo, uden at revolutionere det, samt designet et nyt lille website og udformet brochure, visitkort og andet trykt materiale.
Maden er i øvrigt forrygende, hvor jeg især er glad for deres østers – mums!
Jeg spiste lørdag d. 10. september for første gang på Krogs Fiskerestaurant. Det var en sand fornøjelse. Alle retter (seks styk plus appetisers) var både smukke og meget lækre. Fisk i lange baner, og hvidvin til alle retter faldt på et rigtig dejligt sted. Jeg skal helt sikkert besøge Krogs igen, og kan klart anbefale alle til at gøre det samme…